Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Velkommen til Børneby Midt

Velkommen til Børneby Midt!

Et godt sted at lege, lære og være

 

Børneby Midt opstod i 2019, hvor der efter en politisk proces var blevet besluttet, at de to nabo-børnebyer; Distrikt Ørum og Børneby Glesborg, skulle slås sammen under ét tag.

Børnebyen består af de to gamle børnebyers enheder;

  • Glesborg Skole og SFO
  • Fjellerup Børnehave og Vuggestue
  • Glesborg Børnehave (+ vuggestue)
  • Børnehaven Savværket (+ vuggestue)
  • Åparkens Børnehave
  • Dagplejen i hhv. Ørum og Glesborg
  • Opholdsstedet Østergaard (kun rent administrativt, selve opholdsstedet er regionalt)

 

Fra 1. august 2021 byder Glesborg Skole overbygningselever velkommen på matriklen, da det i december 2020 blev politisk vedtaget, at Glesborg Skole skal tilbyde rullende overbygningsstart, således at der i 2021 tilbydes 7. klasse, i 2022 tilbydes 8. klasse og i 2023 tilbydes 9. klasse. 10. klasse tages stadig i Grenaa på 10-klassescentret (10KCD).

 

Børnebyen strækker sig fra Fjellerup i vest til Gjerrild i øst, og rundt omkring vores institutioner og skoler findes den skønneste natur, som også bruges flittigt i dagligdagen; om det er en tur i skoven, en tur mod vandet eller alt derimellem, har vi det i nærheden.

 

Grønne Spirer og Grøn Skole

Flere af vores institutioner og dagplejere har det Grønne Flag, hvilket betyder at vi har ekstra fokus på naturen. I kan læse mere om de kriterier der skal opfyldes her: Ansøg om Grønne Spirer Flaget | Grønne Spirer (groennespirer.dk). SFO'en har ligeledes det Grønne Flag, og skolen arbejder hen mod modtagelsen af Grøn Skole-flaget. Skolen har blandt andet egen skolehave og stort fokus på re- og upcycling. Grøn Skole kan du læse mere om her: Grøn Skole (groenskole.dk)